Svensk dokumentarserie i 7 afsnit. Samfundet bliver stadigt mere kompliceret, og det stiller krav om livslang læring til elever og lærere, mener Dylan Wiliam, professor emeritus ved University of London. Politikerne skal udstikke de overordnede rammer for undervisning, men de skal ikke blande sig i selve udførelsens detaljer, for det er ikke deres felt. Wiliam ønsker at udvikle en aktiv kultur i alle klasseværelser, hvor samtlige elever deltager, og hvor det er i orden at tage fejl. Og han prøver at gøre lærerne begribeligt, at de har et moralsk ansvar, for en mere udbytterig undervisning vil forbedre elevernes muligheder for at få et langt og lykkeligt liv. Vi følger ham i det praktiske arbejde på en række engelske skoler, hvor han følger undervisningen og beder lærere og elever om at ændre på deres adfærd. Det kan ske med små ændringer, som fx brugen af "svar-pinde", som bruges i stedet for håndsoprækning. Problemet er typisk, at det altid er de samme elever, der rækker hånden op og ønsker at svare, mens andre elever aldrig rækker hånden op. Nu har læreren i stedet et krus med pinde, der hver bærer navnet på en af eleverne, og læreren eller en elev trækker en tilfældig pind, hvorpå den elev skal svare, hvis navn står på pinden. Det tvinger nogle elever ud af busken, men det viser også, at selv de dygtige elever ikke altid kan svare på et spørgsmål, som de ikke selv har valgt at besvare. Faktisk er netop de dygtige elever højlydte omkring deres frustrationer over ikke at kunne brillere hele tiden, så brugen af "svar-pinde" giver anledning til frugtbare diskussioner om læringens pædagogik, og alle udvikler sig. Det samme gælder bl.a. introduktionen af mini-whiteboards til alle elever, afskaffelsen af karakterer til fordel for personlige udtalelser, og elevbedømmelser af lærerens professionelle dyder og lyder.