Ifølge én hypotese forlader vore Homo Sapiens-urfædre Afrika for 70.000 år siden for at spredes ud over hele verden, og for 40.000 år siden når de til Sibirien. For at overleve i de bundfrosne og næringsfattige områder bliver de første folk nomader, der indfanger, samler og følger rensdyr på deres vandringer. Rensdyrene er kilde til både næring (mælk, kød, fedt, blod osv.) og skind til beklædning samt telte som beskyttelse mod kulden. Man har fundet en bennål og andre redskaber, der er 40.000 år gamle, men endnu i dag lever fx Evenki-folket i Sibirien på en måde, der ikke adskiller sig markant fra deres forfædres. Asiaterne har udviklet træk, der adskiller dem fra deres afrikanske forfædre, bl.a. flad næse, fladt ansigt, kraftig underhudsfedt i øjenlåget, mandelformede øjne osv. Nogle kinesiske forskere mener, at forskellene er så markante, at de har skabt en ny teori: Asiater nedstammer ikke fra Homo Sapiens, men fra Homo Erectus, som forlod Afrika for helt op til 1,8 millioner år siden. En stor kinesisk undersøgelse af genmateriale i 1997 konkluderer imidlertid entydigt, at moderne kinesere lige som resten af verdens befolkning nedstammer fra Homo Sapiens. Ændringerne i asiaters udseende skyldes nok naturligt forekommende mutationer, som er blevet forstærket af seksuel selektion: Man har i generationer fundet disse ansigtstræk smukke og valgt ægtefæller ud fra dem. Istiden i Yngre Dryas for ca. 10.000 år siden tvinger jæger- og samlerfolkene i Asien til at opfinde nye teknikker som fx lerpottebrænding og agerbrug med ris, og så vokser egentlige civilisationer frem.