Dokumentarserie i 2 dele om universets stjerner. Hver stjerne har sin egen livshistorie at fortælle, og den kan fx inddeles i syv aldre eller udviklingsfaser. På nattehimlen ser vi stjerner i alle aldre, og de kan kendes på deres farve: Lige fra de unge blå stjerner, over de store, aldrende røde giganter til de strålende supernovaer og mystiske sorte huller. Vores egen sol er en hvidt/gult lysende stjerne i sin bedste alder, dvs. ca. 5 milliarder år (lige som 90% af alle stjerner). En stjerne fødes, når støv- og gasskyer på over 300 lysår i diameter oplever et tryk, der tillader tyngdekraften at få skyen til at kollapse under enormt tryk og med enorm varmeudvikling. Der sker en fusion af brint til helium, som frigør overskudsenergi, når den kritiske temperatur på 15 millioner grader er nået, og kernen bryder i brand, så en stjerne fødes. Udsendelsen forklarer teorien bag dette og viser, hvordan fysikere i laboratorier kan simulere en stjernes fødsel. Omkring den ny stjerne svæver rester af støv- og gasskyen, og der opstår i dette bælte bl.a. kredsende planeter. I vores egen roterende sol kæmper tyngdekraft og kernefusion mod hinanden, og solpletter er pludselige energiudløsninger, som undslipper solens magnetfelt. Solvinde er ladede partikler, der farer gennem rummet og ses som Nordlys af os, men i solsystemets udkant danner Heliosfæren, som beskytter os mod kosmisk stråling. Om ca. 5 milliarder år svulmer vores sol op og køles af, når brinten i kernen slipper op, og den bliver til en rød kæmpestjerne, der opsluger planeterne. Senere frigiver den kulstof og ilt og bliver til en hvid dværg.