Fanget i Peru - den danske redningsaktion
DR1
Da Peru lukker ned og sender militær i gaderne på grund af corona-krisen, bliver danskere fanget i en ubehagelig situation. Det er nu op til en kommandocentral i Udenrigsministeriet at få dem hjem. Horisont har fulgt aktionen i de afgørende dage.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet"Faget i Peru" er en DR-dokumentar om redningsaktionen, der fik de strandede danskere ud af Peru under coronapandemien. Den pædagogiske vejledning og kapitelsættet peger på, hvordan filmiske virkemidler kan skabe spænding, identifikation og autencitet vha. fiktions- og faktakoder. Det er helt almindeligt, at dokumentarer benytter sig af fiktionskoder, der kan skabe spænding, selv om den handler om virkelige mennesker og begivenheder. I stedet for nyhedstrekanten benytter dokumentaren "Fanget i Peru" sig af aktantmodellen og en støt stigende spændingskurve, som er kendt fra spillefilm, men den benytter også andre filmiske virkemidler, som er kendt fra fiktionens verden fx tilbageholdt information. Læs mere i den pædagogiske vejledning, som også foreslår, at eleverne ligesom de strandede danskere lave deres egne corona-optagelser, som kan fx kan indgå i en webdok. Kapitelsættet peger på nogle af de filmiske virkemidler og indeholder elevspørgsmål.
Benyt evt. præsentation i nedenstående link til at forklare eleverne om fiktion- og faktakoder, og lad dem selv gå på jagt efter dem.

MitCFU
Dokumentarens virkemidler
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:00
Kaare Qvis, som er er vært på nyhedsmagasiet "Horisont", lægger op til DR's dokumentar "Fanget i Peru". Han befinder sig i et nyhedsstudie, som er en stærk faktakoder, som skaber troværdighed. Ligesom rubrikken i avisen, svarer han i ultrakort form på spørgsmålene: Hvem, hvor, hvornår og hvorfor. Se oplægget og svar på de fire hv-spørgsmål.
00:00:53
Anslaget skaber en dramatisk start ved hurtigt at klippe mellem nyhedsindslag af peruviansk militær, privatoptagelser fra Peru og optagelser inde fra Undenrigsministeriet. Disse billeder signalerer fakta. Hvilken rolle har fortælleren? Hvad fortæller han, og hvad fortæller han ikke, som er med til at skabe spænding? Hvilke lydeffekter lægger du mærke til, og hvilken effekt har de?
00:02:15
Optagelser af undenrigsministeriet og droneoptagelser af indre København signalerer, at nu foregår det i Danmark. Optagelserne bruges som dækbilleder, mens fortælleren kommer med informationer, der gør at vi forstå, hvad der sker? Hvorfor er dækbillederne vigtige, og hvad bidrager de med?
00:04:17
Veninderne Anne og Julie og kæresteparret Anton og Frederikke bliver præsenteret. Erfaringskildernes private optagelser gør, at vi får sat ansigter på problematikken om danskere, som er standet i udlandet. Amatøroptagelserne er en faktakode, som skaber en følelse af autentitet. Anton og Anne taler direkte til kameraet, hvilket skaber en intim relation til seeren. Hvordan påvirker erfaringskilderne private optagelser dig?
00:07:26
Vi er fluen på væggen i Undenrigsministeriet, hvor vi følger medarbejdernes opgave med at få de standende danskere hjem. Optagelserne på gangene, hvor medarbejderne er i bevæger sig, understreger deres handlekraft og travlhed. Fremstilles medarbejderne som hjælpere eller modstandere og hvorfor?
00:08:52
Med 70 timer til afgang er nedtællingen startet, hvilket understreges af et digitalur på skræmen. En fiktionskode, som er kendt fra spændingsfilm. Vi lytter med på realtime krydsklip mellem medarbejder fra udenrigsministeriet og Anton i Cusco, mens de aftaler detaljerne for afrejse. Overvej, hvilken planlægning denne optagelse har krævet af dokumentarinstruktøreren/journalisten.
00:12:38
Familien på jordomrejse præsenteres, og moren filmer og kommeterer deres bustur og de forhindringer de møder på vej til Lima, hvor de skal nå det danske særfly. Hvilke forhindringer møder familien?
00:13:38
Vi møder Danmarks udenrigsminister på vej ud af døren og følger ham, mens han cykler fra sit hjem til Udenrigsministeriet. Billederne fungerer som dækbilleder, mens han fortæller om de strandede danskere. Normalt skal ministre svare på kritiske spørgsmål, hvorfor gør han ikke det i denne dokumentar? Trods hans magtfulde positionstatus bliver han fremstillet som likeable. Hvilke optagelser styrker dette?
00:15:50
Anton og Frederikke filmer deres dramatisk tur til bussen, som skal fragte dem frem til særflyet. De har fået lift af en lokal ambulancefører, som kan kører dem frem til bussen, uden at de blive stoppet af myndighederne.
00:18:43
Fortælleren beretter om situationen i Peru, og der klippes til tv-udsendelse med Perus præsident og optagelse af bevæbnede soldater med masker, som patruljerer i kampvogne. Fremstilles peruvianerne som hjælpere eller modstandere og hvorfor?
00:25:00
Vi møder en dansk diplomat, som pakker sin satelittelefon og kysser sin kone farvel, inden han tager i lufthavnen og flyver med SAS-flyet til Lima, for at få de sidste danskere hjem. Hvorfor starter optagelserne af diplomaten, som skal gennemføre en professionel opgave hjemme i privaten?
00:29:34
En komplikation er opstået, fordi en mindreårig dansker ikke er dukket op i lufthavnen. Vi følger medarbejderne i udenrigsministeret, som arbejder på højtryk for at finde ud af, hvad der er gået galt. Hvordan understreger musik og optagelser medarbejdernes bekymring?
00:32:47
Komplikationen med den forsvundne minreårige er løst, og nu stiger spændingen både i lufthavnen i Peru og i Udenrigsministeriet, for hvornår letter flyet? Hvilke filmiske virkemidler forstærker spændingen?
00:34:27
Endlig kan medarbejderne i Udenrigsministeriet ånde lettet op. Alle passagerer sidder nu i flyet og er klar til afgang. Alle problemer er løst og de nordiske ministre kan få besked om at missionen er lykkedes. En medarbejder løber afsted for at fortælle det glade budskab. Bemærk at denne optagelse også blev brugt i anslaget, dog uden at afsløre, at de fangede danskere i Peru kom med flyet.
00:38:54
Spændingen er forløst og danskerne kan endelig blive hentet af glade familiemedlemmer i Københavns lufthavn.