Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
OBS: Dette er et informationsmateriale til dig - det må ikke bruges i din undervisning
Mister Georg
Mister Georg - Momse
1.-3. klasse [LL]

Af Katrine Marie Guldager

Georg snakker med sin mormor om den nye dreng i klassen, som larmer og driller.


"Mister Georg - Momse" er en del af

Serie
Mister Georg

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Mister Georg er Frøken Ignoras bedste ven. Georg har en fantastisk mormor, Momse, der altid fortæller gode historier fra sin barndom, og så er hun meget dygtig til at finde ud af, i hvilket humør Georg er. Georg kommer til at sidde ved siden af en ny dreng i klassen, der hedder Allan. Allan er en dreng, der driller, og det bryder Georg sig ikke om. Momse er selvfølgelig klar til at hjælpe den udsatte dreng, Allan, og tager sagen i egen hånd. Selvom bogen tager problematiske problemstillinger op som det at drille og det at have nogle forældre, der ikke er der, gøres det på en utrolig fin og pædagogisk måde.
Arbejdet med "Mister Georg" egner sig især til arbejdet med fortolkningskompetencen i dansk inden for tematikken venskab, mobning og udsatte børn.
Der er lavet en pædagogisk vejledning med opgaver til arbejdet med bogen. Arbejdsarkene, der nævnes i vejledningen, kan findes under supplerende materialer.

Materialeplatformens logo

Forlaget skriver: Frøken Ignora har en ven. Han hedder Georg. Mister Georg. Han bor sammen med sin mormor i Stridstrup ikke langt fra Frøken Ignoras vandtårn. Georg kalder mormor for Momse, og når han har haft en hård dag i skolen, så er det rart at smide skoletasken i køkkenet hos Momse, som altid har en historie eller to at fortælle.
Forfatteren Katrine Marie Guldager og tegneren Charlotte Pardi har sammen skabt denne nye serie om en af bifigurerne i den kendte og elskede serie om frøken Ignora. Sammen med Georg og Ignora møder læseren nogle af de udfordringer, der kan være, når skoledagen er alt for lang, og der bare er alt for meget larm i klassen. En problemstilling som er ganske genkendelig for mange børn.
"Børn har også rettigheder," siger Frøken Ignora, men føler de, at de bliver hørt? Er der nogen, der taler deres sag eller ... Ja, det gør Momse, hun handler og tager fat om problemet.
Måske skal børn "bare" lære at sidde stille og tage hensyn til andre i klassen? Det er befriende, at Momse tager Georg alvorligt, og faktisk tager ham i hånden og med stok og det hele resolut går hjem til en af drengene fra klassen for at tale om problemet. Alt for ofte siger man jo bare som voksen, at de må tale med læreren om det, når de andre larmer, men hvad kan der gøres? Disse bøger kan på en fin og sjov måde, sætte lidt fokus på den virkelighed, som mange børn oplever i samspillet med andre børn, som alle skal rummes i folkeskolen.
Bøgerne er fortalt i et poetisk sprog og i en tone, som vi kender fra Frøken Ignora.
Og hvem vil ikke gerne have en Momse?

MitCFU logo
MitCFU
Dansk: 1., 2., 3. kl.
Hent PDF
CFU vejledning
Karina Kiær
Illustrator
Charlotte Pardi
Pædagogisk note
Poulsen, Martin Bach
Udgiver
Gyldendal
Udgivelsesår
2017
Faustnummer
5 379 382 7
ISBN-nummer
9788702245424
Fysisk beskrivelse
27 sider
Sprog
Dansk
Materialetype
Bog