Engelsk dokumentarserie om planternes betydning for livets udvikling på Jorden. Indtil for 2,5 milliarder år siden er der intet liv på Jordens overflade, som er fyldt med vulkanske giftgasser og direkte udsat for solens ødelæggende ultraviolette stråler. Men under havet begynder grønne cyanobakterier at danne ilt, og de er forløbere for de kloroplaster, som i dag findes i hver en celle af et grønt blad. Kloroplsterne skaber fotosyntese, når solstrålernes fotoner rammer bladet, og fotonernes energi bruges til at dele et vandmolekyle i brint og oxygen (ilt). Brinten bruger planten til at vokse ved at forbinde brint med kuldioxid og danne sukker, men ilten frisættes som et affaldsprodukt. Efterhånden som Jordens overflade fyldes med ilt fra oceanerne, stiger noget af ilten til vejrs og skaber et ozonlag, som bliver en beskyttende atmosfære mod solens ultraviolette stråler, og for ca. 400 millioner år siden begynder planter som Aglaophyton at gro på Jordens overflade. Rødder hjælper de første planter til at trænge ned til vandet i jordlagene under klipper, sand osv. Planterne udvikler snart brede blade, der kan optage så meget kuldioxid som muligt ved hjælp af luftspalter på bladenes underside og fange mest muligt lys på bladenes overside. Dyr følger efter planterne op på land, og enorme skove af skæltræer skaber så meget ilt, at insekter og dinosaurer kan blive kæmpestore. Planterne udvikler gaskommunikation, pigge, gift og størrelse (fx 90 meter høje kæmpefyrretræer) for at undgå at blive ædt. Udsendelsen illustrerer løbende sine pointer med grafik, billeder og eksperimenter.