Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Atomkraft - ja tak!
Såret er åbent ( 4 )
7.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR1

Dansk dokumentarserie i 4 afsnit. Anders Lund Madsen får lov at komme helt tæt på atomkraftværket i Fukushima i Japan. Han tager også et kig ud i atomkraft-fremtiden, som byder på smeltet salt og en kunstig sol. Og så besøger han en kvinde i Hiroshima, der lige akkurat overlevede atombomben, da amerikanerne sprængte den under 2. verdenskrig.


"Såret er åbent ( 4 )" er en del af

Serie
Atomkraft - ja tak!

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Atomkraft ja tak! er en dokumentarserie i 4 afsnit, som sætter spot på atomkraftens betydning og plads i energidebatten. Serien lægger ikke op til en tydelig holdning, men er grundig og nuanceret og giver derfor plads til eleverne kan danne deres egne meninger. I serien besøges forskellige lokationer, der gives faglige forklaringer og vi hører forskellige personfortællinger, og man kan derfor se serien med forskellige perspektiver. Serien kan nogle steder godt være lidt barsk, og henvender sig derfor bedst til de ældste elever.
Der er lavet kapitelmærkninger til hvert afsnit med forslag til spørgsmål og aktiviteter, og du kan derfor f.eks. vælge at fokusere på de politiske aspekter og kigge efter de kapitelmærkninger der relaterer sig til det, hvis ikke I vil se hele serien.
I dette fjerde afsnit er der særlig fokus på forskellige nye teknologier, der måske kan løse nogle af udfordringerne ved atomkraft. Dette sættes op overfor atombombe-teknologien, og hvad prisen for atomkraft kan være. Med baggrund i afsnittet er det oplagt at lade eleverne undersøge de forskellige teknologier nærmere og snakke om fordele og ulemper.
Har I set hele serien kunne i afrunde med en paneldebat, hvor eleverne rolle spiller forskellige aktører indenfor atomkraft (fortaleren, modstanderen, miljøaktivisten, investoren, forskeren, overlevende osv.) og skal fremføre argumenter for og imod atomkraft.
OBS DER ER OGSÅ LAVET EN PÆDAGOGISK VEJLEDNING TIL BILLEDKUNST OG DANSK MED UDGANGSPUNKT I LOGOET FRA MODSTANDBEVÆGELSEN MOD ATOMKRAFT. SE DEN PÆDAGOGISKE VEJLEDNING OG KAPITELMÆRKNINGEN "AKTIVISTISK LOGO".

MitCFU logo
MitCFU
Elevmateriale
Hent Word-fil
Elevmateriale
Hent PDF
Dansk: 5., 6., 7., 8., 9., 10. klasse
Hent Word-fil
Dansk: 5., 6., 7., 8., 9., 10. klasse
Hent PDF
Aktivistisk logo

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:06:48
Kapitelbillede
ATOMKRAFT? NEJ TAK
Hvilke overvejelser havde Anne Lund, da hun designede det ikoniske logo imod atomkraft. Hvilke tanker havde hun omkring målgruppe, farver og tekst?

02
00:38:58
Kapitelbillede
NYT LOGO
Hvorfor er ordet "atomkraft" ondt? Hvorfor vælge Anders Lund Madsen ordet "kernekraft" i stedet for "atomkraft"? Hvorfor vælger han farven grøn, og hvorfor har Anne Lund valgt ordet strålende på sin skitse?

Såret er åbent

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:00
Kapitelbillede
Besøg på Fukushima-værket (SLUT: 3:20)
Hvorfor må man ikke komme tæt på værket? og hvorfor må der ikke filmes bestemte steder?

02
00:03:21
Kapitelbillede
Fysiker fortæller om hvorfor Fukoshima-ulykken skete (SLUT: 4:32)
Diskuter om man kan garantere sig mod ulykker igen. Hvad er man blevet klogere på? Hvis I har set de andre afsnit, så sammenlign gerne med Tjernobyl.

03
00:04:33
Kapitelbillede
Kig til den nedsmeltede reaktor (SLUT:5:37)
Undersøg grænseværdier for stråling og mål evt. stråling fra radioaktive kilder i forsøgslokalet.

04
00:05:38
Kapitelbillede
Chef for strålingsbeskyttelse fortæller om oprydningsarbejdet (SLUT: 6:47)
En af de store udfordringer i oprydningsarbejdet er at en del af materialet er så radioaktivt at mennesker ikke kan komme i nærheden af det. Hvilke udfordringer giver det i forhold til oprydningen fra Fukushima? Hvis I har robotteknologi tilgængelig på jeres skole, kan eleverne prøve at designe en robot som kan flytte det radioaktive materiale.

05
00:06:48
Kapitelbillede
Tilbageblik på modstandsgruppen for atomkraft og snak om designet af logoet for gruppen (SLUT: 10:45)
Hvilke tanker har der været lagt i logoet? Hvad har logoet betydet for atomkraft? Hvad tænker I når I ser logoet?

06
00:10:46
Kapitelbillede
Tilbage i ved Fukushima-værket. Problem med 1061 tanke med forurenet vand, som man vil lede ud i havet. (SLUT: 13:21)
Hvordan påvirker stråling havmiljøet? Hvilke dyre- og planteliv er der ud for kysten ved Fukushima. Hvad er grænseværdierne for stråling i havet?

07
00:13:22
Kapitelbillede
Danmark forsker i ny teknologi - Flydende saltreaktor (SLUT: 18:10)
Hvad er floursalt og hvordan fungerer det? Hvilke udfordringer er der ved teknologien? Det kan f.eks. være oplagt at snakke om korrosion eller lade eleverne selv undersøge korrosion med saltvand i forsøgslokalet.

08
00:18:11
Kapitelbillede
Besøg ved forladt område nær Fukushima (SLUT: 26:22)
Hvilken indflydelse har ulykken haft på mennesker, find gerne flere eksempler. Hvordan kan man genoprette de efterladte områder?

09
00:26:23
Kapitelbillede
I Frankrig er med ved at bygge en fussionsreaktor (SLUT: 31:40)
Hvad er fusion? Hvilke fordele og ulemper er der herved?

10
00:31:41
Kapitelbillede
Atombomben over Hiroshima (SLUT: 35:38)
Hvorfor smed Amerikanerne bomben over Hiroshima? Hvor stor var den, og hvor meget blev ødelagt af den?

11
00:35:39
Kapitelbillede
Overlevende fortæller om frygten for følgevirkningerne og tavsheden omkring det. (SLUT: 37:55)
Hvilke følgevirkninger har overlevende, som er blevet udsat for store mængder stråling, haft? Hvor mange mener man der er døde af stråling efter Hiroshima? Hvorfor kunne de overlevende ikke snakke om deres oplevelser i mange år?

12
00:37:56
Kapitelbillede
OBS hårde billeder af skader fra atombomben (SLUT: 38:18)

13
00:38:19
Kapitelbillede
Sammenhæng og forskelle på atomkraft og atombomber (SLUT: 38:58)
Skal vi være bange for at atomkraft kan lave en atombombesprængning? Hvad er forskellen på ulykkerne ved Tjernobyl og Fukushima og en atomsprængning?

14
00:38:59
Kapitelbillede
Tilbage til logoet for modstandsgruppen og afsløring af nyt logo (SLUT: 40:34)
Hvad mener I om henholdsvis Anders og Annes logo?

15
00:40:35
Kapitelbillede
Afrunding og refleksioner om for og imod atomkraft
Hvordan løser vi udfordringen med 7,7 milliarder mennesker der vil have energi? Er atomkraft en del af løsningen?

CFU vejledning
Dorte Haraldsted
Pædagogisk kapitelmarkering
Dorte Haraldsted
Pædagogisk note
Rikke Ransgaard Fuglø
Redaktør
Anders Roholt
Tilrettelægger
Jonas Damstrup Fried
Oskar Enemark Sørensen
Vært
Anders Lund Madsen
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2023
Faustnummer
TV0000130616
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 43 min
Sprog
Dansk, Engelsk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
43 min..
TV-dato
22. feb. 2023 kl. 21.25